Bille løber! Væk fra sine bange anelser og mod håbet. Og sin mor. Han har PET lige i hælene. Og politiet. For Bedste og Panser Polle har meldt Bille kidnappet. Men det er han ikke. Endnu! 
Bille er sammen med sin far. En far, han ikke kender – men som Bille har længtes efter, så længe han kan huske. En kryptisk besked fra Billes mor leder dem ned gennem Jylland. Men turen bliver et kapløb med tiden … Bliver Bille genforenet med sin mor?
Og ender det hele mon godt? 
SPOR 3: Højt at flyve, dybt at falde er tredje og sidste bind Sophie Souids tempofyldte og Skriverprisbelønnede krimiserie om 12-årige Billes desperate søgen efter sin forsvundne mor.