| |
|
|
|
Om konfliktens nødvendighed og trænge kår i velfærdssystemet
|
Velfærdsstatens evne til at lytte til kritik og håndtere uenighed mellem borgere og forvaltning er under pres, og det har alvorlige konsekvenser. Det er hovedpointen i en ny bog af CBS-professor Niels Åkerstrøm Andersen, lektor i offentlig og politisk ledelse Dorthe Pedersen og lektor i retssociologi Stine Piilgaard Porner Nielsen. Bogen Vi hører, hvad du siger - Konfliktens nødvendighed og trange kår i velfærdssamfundet udkommer i dag.
Med afsæt i forvaltningsret, systemteori og nyere tænkning om social immunitet undersøger forfatterne, hvordan idealer om samskabelse, frisættelse og afbureaukratisering i det offentlige kan komme til at eliminere nødvendig friktion og underminere både borgernes retssikkerhed og velfærdsstatens indbyggede forsvarssystem. Resultatet er en offentlig sektor, der siger: "Vi hører, hvad du siger" – men som ikke længere ved, hvordan den skal lytte, eller hvad den skal stille op med borgerkritik.
I bogens indledning lyder det:
"I denne bog har vi sat os for at undersøge nejets og konfliktens historiske mulighedsbetingelser. Og vi er endt med at blive ret foruroligede. Det, der vækker vores opmærksomhed, er ikke, at der er blevet færre konflikter. Det, vi finder mest alarmerende, er, at systemerne er i færd med at ødelægge de apparater, de lytter til konflikter med. De synes at blive dårligere til at gøre konflikter og andre former for nej til produktive mekanismer."
De tre forskere belyser en udvikling i den offentlige forvaltning, hvor muligheden for at sige ’nej’ og ytre uenighed er blevet stadigt svagere. Oprindeligt blev retsstaten bygget op, så man kunne være uenig med dens afgørelser, og så konflikter ledte til udvikling af systemet. I dag bliver mange i stedet mødt af lange åbne processer, manglende afgørelser og vage udmeldinger, som man ikke kan opponere imod. Resultatet er en affektspiral, hvor borgernes afmagt og forvaltningens adfærd forstærker hinanden – og hvor velfærdsstatens immunforsvar langsomt nedbrydes.
Vi hører hvad du siger – konfliktens nødvendighed og trange kår i velfærdssamfundet er en kritisk diagnose af vores velfærdssamfund og en undersøgelse af, hvad der sker, når rettigheder og det regelbaserede møde mellem systemet og borgerne i stigende grad opfattes som et problem frem for en forudsætning. Sat på spidsen handler det om, hvordan velfærdsstaten i dag forsøger at beskytte sig selv imod retssystemet.
Om forfatterne
Niels Åkerstrøm Andersen er professor i offentlig og politisk ledelse på CBS. Han har i årtier forsket i forholdet mellem politik og ledelse i den offentlige forvaltning og er forfatter til en lang række bøger, senest har han redigeret og bidraget til antologien Transformationens politik (2023)
Dorthe Pedersen er lektor i offentlig og politisk ledelse på CBS og er forfatter til flere bøger, senest medforfatter til Transformationens politik (2023)
Stine Piilgaard Porner Nielsen er lektor i retssociologi på Aalborg Universitet.
398 sider I 349kr. (vejl.)
|
|
|
|
Ønsker du som offentligt leder at styrke din egen bevidsthed og handlekompetence i gennemførelse af forandringer? Forandringsledelse for offentlige ledere af Christina Nüssler og Jens Holmgren,belyser de ydre og indre faktorer, der spiller en afgørende rolle i forandringsarbejdet og gennemgår anerkendte tilgange og modeller, der kan hjælpe dig med at planlægge og implementere effektive forandringsprocesser.
260 sider I 329 kr. (vejl.)
|
|
|
|
|
I Transformationens politik - Ledelse af tidens udfordringer spørges der: Hvad sker der med organisation og ledelse, når idealet er konstant transformation? Findes der et sted, hvorfra transformation kan styres, når nu intet undslipper dens logik? Bogen henvender sig til dig, der søger en dybere forståelse af, hvordan tidens transformationsideal former nye ledelsesrum.
500 sider I 399 kr. (vejl.)
|
|
|
|
|
|