 |
|
June and John (tysk omslag) |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 18/9-2025 |
Den franske instruktør Luc Besson sad ikke på sin flade, da der var COVID-19 lockdown i 2020. Han tog til USA og filmede denne low-budget film på en mobiltelefon med et minimalt filmhold. June and John er historien om John, en mand, der lever et almindeligt liv med en monoton rutine. En dag støder han ind i den smukke og mystiske kvinde June i metroen. Mødet med hende får endelig tændt en ild under Johns liv, og de to kaster sig ud i et vildt eventyr. Læs mere her. |
Firefighters |
|
 |
199.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 17/9-2025 |
|
Historien om en gruppe sydkoreanske brandmænd, der arbejdede under forfærdelige forhold i årene 2000-2001. Cheol-woong er en ny rekrut, der ankommer til en brandstation i Seoul. Snart sendes han på sin første mission med Jin Seop, en erfaren brandmand med den glorværdige titel: "manden, der har reddet flest mennesker i brand". Filmen er ikke ren brandaction, men følger også de to i privatlivet og deres kamp for at få bedre arbejdsforhold. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Bergerac: The Complete Collection (27-disc) |
|
 |
799.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 15/9-2025 |
Jim Bergerac er elsket lige så meget for sine menneskelige svagheder som for sine styrker. Han er tidligere alkoholiker og en barsk professionel med en oprørsk åre. Jersey, den smukke kanal-ø, hvor han bor, giver en prægtig baggrund for handlingen. Han afpatruljerer et storslået område: En solskinsrig ferieø og et skattely for millionærer, hvor Englands sind blandes med franske anstrøg. Hvor der er penge, er der tit forbrydelser. Læs mere her. |
Clown in a Cornfield |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 15/9-2025 |
|
Quinn og hendes far er lige flyttet til den rolige by Kettle Springs i håb om at starte på en frisk. I stedet for ro og hygge møder de et splittet samfund, som er kommet i problemer, efter at en essentiel lokal fabrik er brændt ned. Mens de lokale skændes indbyrdes, og spændingerne koger over, dukker en uhyggelig, grinende skikkelse op ude i majsmarkerne for at rense ud i byen, et blodigt offer ad gangen. En skikkelse, der ligner en klovn og går under navnet Frendo. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Hurry Up Tomorrow (tysk omslag) |
|
 |
159.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 12/9-2025 |
The Weeknd er på turné og forsøger at finde modet til at fortsætte med at optræde. The Weeknd er også Abel Tesfaye, en mand i trediverne, der kæmper med at finde den rette vej gennem livet. Situationen påvirker hans stemme, og pludselig frygter han også, at han ikke længere vil være i stand til at synge. Midt i dette enorme pres møder han kvinden Anima, der tvinger ham til at se sig selv i spejlet og tage sin musik, tekster og opførsel op til overvejelse. Læs mere her. |
Dangerous Animals |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
|
Surferen Zephyr ankommer til Australiens guldkyst for at komme lidt væk fra det hele. Her møder hun faktisk en sød fyr og tilbringer en nat sammen med ham. Næste morgen flygter hun ud på havet, men bliver pludselig bortført af Tucker (Jai Courtney), en hajfikseret seriemorder! Zephyr bliver holdt fanget ombord på hans båd. I et kapløb med tiden må hun prøve at flygte, inden hun bliver hans næste offer i en rituel fodring af hajerne, der cirkler om båden! Læs mere her. |
|
 |
 |
|
From the World of John Wick: Ballerina |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
Ana de Armas, der stjal No Time to Die fra selveste James Bond, har fået lov til at stå i spidset for sin egen actionfilm. Ballerina udspiller sig i John Wick-universet mellem den 3. og den 4. film. Armas spiller lejemorderen Eve, der er blevet trænet af The Director, efter at hendes far blev dræbt af kultlederen The Chancellor, da hun var en lille pige. Nu er Eve blevet voksen, og hun planlægger at hævne sig på The Chancellor, men det er ikke alle, der synes om den plan. Læs mere her. |
Man Called Noon, The |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
|
En revolvermand kendt som "The Man Called Noon" (Richard Crenna) mister sin hukommelse efter at være blevet skudt under et overraskelsesangreb. Mens han søger efter sin identitet, bliver det klart, at han er på en mission for at hævne sin kone og sit barns død. Han møder og bliver venner med den lovløse R. B. Rimes, og han får trøst af en kvinde ved navn Fan. Sammen forsøger de at samle sporene og finde ud af, hvem der skød ham, og hvem han egentlig er. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
NCIS: Season 22 (5-disc) |
|
 |
249.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
Parker afdækker nye detaljer om sin mors død, Torres navigerer i et forhold til Knights søster Robin, og McGee bliver kritiseret for sin nye bog. Sideløbende med disse personlige historier tager teamet fat på en række spændende sager, herunder en fatal forgiftning af en af Kasies venner, der er retsmediciner, et falsk bryllup for at fælde en mafiafamilie samt en aldrende spion med demens, som gemmer på hemmeligheder, der er værd at dræbe for. Læs mere her. |
Parenthood (David Attenborough) |
|
 |
249.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
|
Parenthood er en fængslende naturdokumentar om dyreforældre i fem dele, fortalt af Sir David Attenborough. Serien viser intime og hidtil usete optagelser af dyr fra seks kontinenter. Fra spækhuggere, der lærer deres unger at jage blåhvaler, til orangutanger, der viser, hvordan man bygger rede, og flodhestefamilier, der navigerer gennem den afrikanske nat. Serien viser de universelle udfordringer ved at opfostre den næste generation. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Red Sonja (Matilda Lutz) |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
Fra instruktøren af Solomon Kane og Silent Hill: Revelation kommer denne nye version af historien om Red Sonja. Matilda Lutz påtager sig den ikoniske titelhovedrolle, tidligere spillet af Brigitte Nielsen. Red Sonja lider som slave under en ond tyran, der ønsker at udrydde hendes folk. Hun må trække i sin ringbrynje-bikini og samle en broget gruppe krigere for at bekæmpe Dragan The Magnificent og hans dødbringende brud, Dark Annisia! Læs mere her. |
Salt Path, The |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
|
Baseret på en bog af Raynor Winn, der beskrev sine oplevelser med sin mand Moth. Her bliver parret spillet af Gillian Anderson og Jason Isaacs. Raynor og Moth befinder sig pludselig i en umulig finansiel situation, der gør, at de mister deres hjem. I ren desperation beslutter de sig for at tage på vandretur langs den engelske kyst uden en krone på lommen. Da de senere opdager, at Moth lider af en dødelig sygdom, får turen endnu mere betydning for dem. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Van der Valk: Series 4 (2-disc) |
|
 |
279.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
Marc Warren er tilbage i rollen som den hollandske politimand Van der Valk. Da en whistleblower bliver slået ihjel forud for en vigtig retssag, tilkaldes Van der Valk for at sikre, at det andet vidne kommer levende frem til retten. Mordet på en miljøaktivist leder teamet på sporet af en forsvundet sangerinde, som alle antog var død! En forsker med et stort gennembrud bliver dræbt, og politiet må nu forsøge at finde ud af hvorfor. Læs mere her. |
White Lotus, The: Season 3 (3-disc) |
|
 |
249.00 |
Region 2 uden danske tekster - udkom 8/9-2025 |
|
The White Lotus er tilbage med en ny historie, fuld af skarp samfundssatire, der skulle vise sig at blive endnu mere kontroversiel end de to foregående sæsoner lagt sammen! Vi følger forskellige ansattes og gæsters bedrifter på et eksklusivt thailandsk feriested i løbet af en meget omskiftelig uge. De tilsyneladende perfekte rejsende, de muntre hotelansatte og selve det idylliske sted gemmer på en række mørke hemmeligheder. Læs mere her. |
|
 |
|
 |
|
Big Night |
|
 |
129.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 22/9-2025 |
Brødrene Primo (Tony Shalhoub) og Secondo (Tucci) driver en lille italiensk restaurant i ægte italiensk stil. Desværre har de ingen kunder, så for at redde stedet satser de alt på en enkelt aften, hvor de serverer et storslået måltid. Big Night er en absolut perle. En smuk, uendelig simpel historie, der med humor og hjerte prøver at beskrive, hvad der sker med dem, der bliver efterladt, når samfundet bevæger sig mod det smarte, hurtige og nemme. Læs mere her. |
Chucky: The Complete Series (6-disc) |
|
 |
349.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 22/9-2025 |
|
Da den lille dæmoniske seriemorderdukke Chucky debuterede på film i 1988, var der nok ingen, der troede, at der 30 år senere stadig ville komme nye historier med ham, men det er ikke desto mindre det, der er sket. Efter syv film og et styk remake har Chucky taget springet til en TV-serie. I Chucky-serien bliver den gamle dukke fundet på et loppemarked, hvorefter en hyggelig lille amerikansk forstad bliver mål for en række grusomme myrderier. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Hot Pursuit (John Cusack) |
|
 |
129.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 22/9-2025 |
Hvad ville du gøre for at tilbringe en solbeskinnet uge i et ferieparadis med en særlig person? Kæmpe mod pirater? Gå op mod en orkan? Slås mod et tæskehold? Dan Bartlett (John Cusack) må gøre alt dette og mere til, da han misser sin kærestes fly til Caribien. Dan har omhyggeligt forberedt sig på sine eksamener, men han har ikke forberedt sig på de udfordringer, han kommer ud for på denne begivenhedsrige rejse. Læs mere her. |
Resurrection Road |
|
 |
99.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 22/9-2025 |
|
En gruppe af seks elitesoldater, anført af eks-slaven Barabbas, sendes på en selvmordsmission for at infiltrere et stærkt bevogtet sydstatsfort, der ligger skjult dybt inde i Arkansas' vildmark. Deres mål er at ødelægge fortets langtrækkende kanoner og ændre krigens gang. Men da de bevæger sig længere ind på fjendens territorium, tager missionen en uhyggelig drejning. Soldaterne afdækker en mørk og uhyggelig hemmelighed, der ligger begravet i hjertet af skoven. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Skyscraper |
|
 |
129.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 22/9-2025 |
Die Hard møder Towering Inferno i denne tempofyldte thriller med Anna Nicole Smith i hovedrollen! Smith spiller helikopterpiloten Carrie Wink, der flyver en mystisk kunde til en højteknologisk skyskraber. Pludselig befinder hun sig midt i en terroraktion! En gruppe ondskabsfulde lejesoldater har overtaget bygningen og taget alle tilstedeværende som gidsler. Bortset fra Carrie. Hun må nu ene kvinde redde gidslerne og sætte lejesoldaterne ud af spillet. Læs mere her. |
Suspicion (Miniserie) |
|
 |
249.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 22/9-2025 |
|
Da sønnen til PR-mogulen Katherine Newman bliver bortført fra et hotel i New York, bliver fem tilsyneladende helt almindelige personer anklaget for forbrydelsen. Natalie Thompson, Aadesh Chopra, Tara McAllister, Eddie Walker og Sean Tilson bliver nu kastet ud i en desperat kamp for at bevise deres uskyld. Kan de virkelig være en del af en undergrundsbevægelse, eller vil truslen om at miste alt tvinge dem ind i sådan en gruppe? Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Why Didn't They Ask Evans? (Will Poulter) (2-disc) |
|
 |
179.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 22/9-2025 |
Baseret på Agatha Christies roman fra 1934 er dette en historie om bedrag, forræderi og mord, der lokker et par unge amatørdetektiver fra det barske nordlige Wales til det mørke London. Bobby Jones og hans barndomsven Frankie Derwent bliver genforenet efter 10 års adskillelse. De må besvare en døende mands sidste spørgsmål: "Hvorfor spurgte de ikke Evans?" Det unge par efterforsker sig vej gennem England, indtil de står ansigt til ansigt med en morder. Læs mere her. |
Code 3 |
|
 |
159.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 25/9-2025 |
|
Supersjove Rainn Wilson er Randy, en fremragende paramediciner, der desværre er blevet helt udbrændt. Nu har han fundet et nyt job: På et hyggeligt kontor med faste arbejdstider og en rigtig frokostpause. Men før Randy kan forlade sit gamle job, skal han og hans kollega Mike klare en sidste 24-timers vagt på gaderne i Los Angeles! Det bliver en nat, Randy sent vil glemme, fuld af skøre patienter, arrogante overlæger og en urokkelig optimistisk ny paramediciner. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Starcrash (tysk omslag) |
|
 |
159.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 25/9-2025 |
Stella Star og hendes veninde Akton er et par småsmuglere, som ustandselig er på flugt fra det intergalaktiske politi. De støder en dag på en overlevende fra en hemmelig mission, der havde til formål at ødelægge den onde Grev Zarth Arns nyeste våben. Star og Akton bliver taget til fange, men flygter endnu en gang og møder selveste Kejseren, der indser, at kun de to kan redde hans tilfangetagne søn og gøre det af med skurken Zarth Arn. Læs mere her. |
Is Anybody There? (tysk omslag) |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 26/9-2025 |
|
Ti år gamle Edward (Bill Milner) er opvokset i de utraditionelle omgivelser på et alderdomshjem, som drives af hans forældre. Det har medført, at Edward har en ganske usædvanlig interesse for det, som kan ske efter døden, og han bruger al sin tid på at interviewe de ældre. Da den gamle og bitre Clarence (Michael Caine), en pensioneret magiker, flytter ind på plejehjemmet, finder de to snart hinanden og udforsker sammen livets og dødens mysterier. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Loop Track (tysk omslag) |
|
 |
99.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 26/9-2025 |
Ian er på vej ud på vandretur i den newzealandske vildmark. Der er noget, der plager ham. Han er nervøs, han ignorerer en række telefonopkald. Han gør alt, hvad han kan for at undgå at møde andre folk. Han er så anspændt, at han ikke engang kan sove om natten efter en lang vandretur. Han begynder også at se mystiske ting, der måske eller måske ikke er der. Da han støder på nogle andre folk på vandreturen, som han ikke kan ryste af sig, går det helt galt. Læs mere her. |
Monster Summer (tysk omslag) |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 26/9-2025 |
|
Året er 1997, og der er noget mystisk i luften i den lille by Oar Bluffs i Marthas Vineyard. Knægten Noah (Mason Thames fra The Black Phone), der gerne vil være journalist, får sit livs hidtil største historie, da hans ven Ben bliver angrebet i havet og efterladt i en zombieagtig tilstand. Noah beslutter sig for at finde ud af, hvilken ondskab, der står bag dette angreb, og han får hjælp af den plagede tidligere politimand Gene (Mel Gibson). Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Dangerous Liaisons (Miniserie) |
|
 |
279.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
De fleste kender nok Dangerous Liaisons i form af 1988-filmen eller den oprindelige roman. Denne miniserie tager en lidt anderledes indgangsvinkel til den historie, vi allerede kender. Serien udspiller sig i det 18. århundredes Paris og dykker ned i Marquise de Merteuils og Vicomte de Valmonts forhistorie. Den skildrer deres vej fra slummen til toppen af aristokratiet gennem manipulation og forførelse. Det er en fremgangsmåde, der skal vise sig at være ganske effektiv. Læs mere her. |
Home, The |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
|
Den oprørske Max bliver idømt samfundstjeneste på et roligt plejehjem. Det lyder jo rimeligt afslappende, men der er noget her, der ikke er helt normalt. Max får blandt andet at vide, at han ikke skal gå ind på 4. sal, fordi beboerne her kræver "særlig pleje". Det virker lige lovligt mistænkeligt på Max, så han begynder at grave i sagen. Hermed får han færten af en skræmmende hemmelighed, der bringer både beboernes og hans eget liv i alvorlig fare. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
I'm Still Here |
|
 |
99.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
En eftermiddag i 1971 blev Rubens Paiva, en åben kritiker af Brasiliens nyligt indstiftede militærdiktatur, bortført fra sit hjem i Rio de Janeiro. Tilbage står den iturevne familie, som Rubens hustru Eunice må holde samme på, alt imens hun utrætteligt kæmper for at finde ud af præcis, hvad der er tilstødt hendes mand. En åndeløst spændende skildring af menneskelig vedholdenhed over for uretfærdighed og samtidig et stærkt kvindeportræt. Læs mere her. |
In Sickness and in Health: The Complete Collection (8-disc) |
|
 |
349.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
|
Spin-off af serien Till Death Us Do Part med den opfarende Alf Garnet (Warren Mitchell). Serien følger op- og nedture (mest nedture!) ved at være en fattig pensionist i 1980'ernes Storbritannien. Antihelten Alf har meget at klage over, og serien sparer ikke på kræfterne for at fremstille Alf som en sårbar, næsten elskelig karakter, samtidig med at hans gammeldags synspunkter (selv efter 1980'ernes standarder) bliver gjort til grin. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
M3GAN 1.0 & 2.0 |
|
 |
199.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
Den geniale robottekniker Gemma arbejder for et legetøjsfirma, der har brugt kunstig intelligens til at udvikle den naturtro dukke M3GAN. M3GAN er programmeret til at være et barns bedste ven og forælders allierede. Da Gemma uventet får forældremyndigheden over sin 8-årige niece, kommer hjælpen fra M3GAN-prototypen - en beslutning, der får fatale konsekvenser. Indeholder både M3GAN og opfølgeren M3GAN 2.0. Læs mere her. |
M3GAN 2.0 |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
|
M3GANs skaber Gemma har ikke helt rystet de forfærdelige oplevelser fra den første film af sig. Hun er blevet en højprofileret forfatter og fortaler for regeringens tilsyn med AI. Hvad Gemma ikke ved er, at den underliggende teknologi til M3GAN er blevet stjålet og nu misbruges til at skabe et militært våben, kodenavn AMELIA. Efterhånden som AMELIAs selvbevidsthed øges, bliver hun fuldstændig ligeglad med at tage imod ordrer fra mennesker, og så har vi balladen igen! Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Man in the White Van, The |
|
 |
149.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
Denne uhyggelige Halloween-thriller tager os med til en tilsyneladende idyllisk by i Florida i 1974, hvor der gemmer sig mørke hemmeligheder under overfladen. Vi følger den unge Annie Williams, en frisk pige, der lever en bekymringsfri tilværelse, indtil hun en dag bliver forfulgt af en uhyggelig mand i en hvid varevogn. Da Annie fortæller sine forældre om denne situation, fejer de hendes bekymringer af vejen. Det kommer de til at fortryde. Læs mere her. |
Uppskjuten tid |
|
 |
99.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
|
Mens verden går i COVID-19 lockdown, søger filminstruktør Paul (Vincent Macaigne) og hans musikjournalistbror Etienne (Micha Lescot) tilflugt i deres barndomshjem sammen med deres respektive partnere Morgane og Carole. I det idylliske landsted er hvert værelse og hver genstand fyldt minder om deres barndom og ikke mindst det fraværende: Deres forældre. Efterhånden som verden uden for føles mere og mere ustabil, må brødrene lære at leve sammen igen. Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Walking Dead, The - Dead City: Season 2 |
|
 |
279.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 29/9-2025 |
Den intense saga om Maggie og Negan i det postapokalyptiske New York fortsætter, og deres anspændte forhold uddybes. Spændingen stiger med introduktionen af nye fraktioner og karakterer, herunder New Babylon Federation, der bringer politiske intriger og magtkampe på banen. Maggie og Negan må navigere gennem Manhattans farlige gader, der nu er oversvømmet af stridende klaner og endnu mere ondskabsfulde walkers. Læs mere her. |
Air Crash Investigation: Seasons 1-23 (Black Box Replica) |
|
 |
2499.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 1/10-2025 |
|
Air Crash Investigation er en dokumentarserie, der fokuserer på flystyrt, flyulykker flykapringer, bombeangreb og andre katastrofer! Serien benytter sig af rekonstruktioner og computeranimerede klip til at rekonstruere hændelsesforløbet op til hver enkelt katastrofe. Denne 3 kg tunge boks indeholder de 23 første sæsoner på 63 skiver med en model af den karakteristiske (og i øvrigt orange) "sorte boks". Læs mere her. |
|
 |
 |
|
Danny Kaye: 3 Film Collection (3-disc) |
|
 |
199.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 1/10-2025 |
Tre film med den vanvittige komiker Danny Kaye. I Knock on Wood (1954) spiller han en bugtaler, som ufrivilligt bliver involveret i et internationalt spiondrama. I On the Double (1961) er Kaye en stille amerikansk soldat, der har en slående lighed med en berømt britisk oberst, der er mål for nazistiske snigmodere. Gæt hvad stakkels Kaye får til opgave at gøre! I The Five Pennies (1959) spiller Kaye musikeren Red Nichols. Læs mere her. |
Newsreader, The: The Complete Series (6-disc) |
|
 |
699.00 |
Region 2 uden danske tekster - forventes 1/10-2025 |
|
I 1986 bliver den ambitiøse reporter Dale (Sam Reid fra Interview with the Vampire TV-serien) og den "vanskelige" nyhedsvært Helen (Anna Torv fra Fringe) kastet sammen i de australske TV-nyheders benhårde verden. Mens de dækker en række ekstraordinære begivenheder lige fra Challenger-katastrofen til Halleys komet og AIDS-krisen, begynder Dale og Helens personlige og professionelle liv at flette sig sammen. Læs mere her. |
|
 |
|