Der hersker stor usikkerhed og uvidenhed om, hvordan kvindekroppen egentlig fungerer, fordi den mandlige krop historisk har været normen i medicinsk forskning.
Med Vulva gør den svenske forsker Ina Schuppe Koistinen op med denne skævhed og formidler sin omfattende viden om kvinders mikrobiom og slimhindesystem. Bogen er opstået som et svar på den omfattende misinformation, der særligt på sociale medier præger forståelsen af kvinders kroppe.
Med varme og videnskabelig præcision afmystificerer forfatteren myter om bl.a. udflåd, orgasmer, hormoner, smerter og bakterier.
På udgivelsesdagen d. 26. januar holder forfatteren et foredrag, du kan tilmelde dig herunder.