Opportunist? Kleptokrat? Diktator? Det hele passer på Ungarns premierminister Viktor Orbán.
Han har afmonteret demokrati og retsstat i Ungarn og knyttet bånd til verdens despoter. Vibe Termansen viser i bogen Europas selvskabte plage, hvordan Viktor Orbán som en konfrontatorisk kamæleon blev en central aktør i den globale kamp mellem den regelbaserede verdensorden og nationalpopulismen – og hvordan Europa lod det ske.
For at forstå Viktor Orbán må man kende historien. Hvad der kommer efter, afhænger af, hvordan EU og europæerne reagerer på Orbán og ungarsk politik. Nu.