Bogen formidler en systematisk forståelse og klinisk håndtering af senfølger efter kræft. Den tager sit fokus i den bio-psyko-sociale model, som anerkender kompleksiteten af sundhed og sygdom og integrerer biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Bogen dækker primært rehabilitering og afhjælpning af etablerede senfølger, og den omhandler særligt brystkræft og prostatakræft, fordi det er to meget store områder inden for kræft.
Det overordnede formål med denne bog er at introducere såvel fysioterapi- og medicinstuderende under uddannelse som nyuddannede fysioterapeuter og læger til en systematisk forståelse og klinisk håndtering af senfølger efter kræft.