Grevinde Danner voksede op i fattige kår, men blev Frederik den 7.’s hustru i 1850. Hun fik et barn uden for ægteskab, drev en succesfuld modeforretning, rejste ud i verden og engagerede sig i tidens sociale og politiske spørgsmål. For mange var hun en lykkejæger. For andre en stærk kvinde, der turde kræve sin ret i et patriarkalsk samfund.
Danner af Danmark er fortællingen om en kvinde, der ikke bare formede sit eget liv, men også satte spor ved at bryde med konventionerne og tage kampen op for frihed, fremtid og folkestyre.