I den norske tegneserie Krypto bekæmper Ophelia og gamle Bernard skurke og hjælper havuhyrer i nød. Kuldegys er 8. bind i den populære spændingsserie.
Som leder af Krypto står Ophelia over for en ny stor opgave. Dalis og hendes medsammensvorne har nemlig kidnappet Lille-Krake. Ophelia og Bernard må ud på en livsfarlig redningsaktion …
Kuldegys er 8. bind i Hans Jørgen Sandnes’ spændingsmættede tegneserie om kryptozoologi, venskab og havbiologi. Serien er let at læse med flotte, stemningsfulde og mystiske illustrationer. Velegnet til at sætte skub i læseglæden for børn i aldersgruppen 8-12 år.
Hans Jørgen Sandnes er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter. Han er mest kendt for sine illustrationer til Jørn Lier Horsts Detektivbyrå nr. 2. Krypto er Hans Jørgen Sandnes’ debut som forfatter.
Bind 1-7 i Krypto-serien
Læs om kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, plejefamilie, familie, venskab, natur, mystik og spænding, og start med bind 1: Ned i dybet.
“En tegneserie der bare bliver bedre og bedre … Skøn fortælling fuld af varme og filmisk flotte tegninger.”