Finns siger selv, at han er den mest uheldige dreng i verden. Og når du har læst denne bog, vil du nok give ham ret. Han går i 6. klasse og vil virkelig ikke gøre sig bemærket. Men han leverer fiaskoer på samlebånd – både derhjemme, i skolegården og i svømmehallen.
Forestil dig lige, hvor kikset det er at tabe sine badebukser i bassinet, foran alle klassekammeraterne … Heldigvis har Finn vennerne Laszlo og Google ved sin side, mens han forsøger at vende nederlag til sejr.
Finns forrygende fiaskoer er første bind i ny trilogi af den prisvindende bestsellerforfatter Phil Earle. Velegnet til både selvlæsning og fælles grin.