Fald ned i den magiske verden med Alice
Tag med Alice ned i kaninhullet og ind i et fortryllende univers fyldt med magiske væsner, skæve karakterer og uventede eventyr. Følg hendes kamp mod de mørke kræfter og find ud af, om hun kan finde vejen tilbage til virkeligheden, når Eventyrteatret opfører Alice i Eventyrland i Glassalen, Tivoli fra 3. til 19. oktober. Forestillingen er en sprudlende blanding af magi, spænding og humor, der er perfekt til både børn og voksne. Som en lille ekstra gevinst giver en billet også adgang til Halloween i Tivoli på spilledagen.