Gadens Stemmer: Ærlige fortællinger fra gaden
Kom med på en byvandring med Gadens Stemmer og oplev, hvordan ægte møder mellem mennesker skaber forståelse, varme og indsigt. Hver guide deler sin personlige historie om livet på kanten af samfundet - om hjemløshed, stofbrug, psykisk sårbarhed, kriminalitet og håb om en ny begyndelse.
På 90 minutter tager guiden dig med til de steder, der har formet deres liv, og giver et indblik i en verden, mange kun ser på afstand. Det er en stærk, hjertevarm og anderledes oplevelse. Byvandringerne foregår i København, Aalborg, Vejle og Odense.